For at sikre at nye golfspillere får en god oplevelse og kan de basale regler og tekniske færdigheder, har Dansk Golf Union i samarbejde med Professional Golfers Association i Danmark (PGA) udviklet et “golfkørekort”.

Golfkørekortet skal som minimum indeholde:

• 3 timers undervisning i langt spil.

• 3 timers undervisning i kort spil.

• 2 timers regel- og etikette undervisning.

• Vurdering af slagfærdigheder.

• Vurdering af spillefærdigheder.

• Vurdering af regelfærdigheder. Til dette kan vores online regelprøve med fordel benyttes.

Det er vigtigt at understrege, at minimumskravene er anbefalinger fra Dansk Golf Union og PGA. Hvis klubben mener, at der er behov for at skærpe kravene, er det helt op til klubben selv. Omvendt har klubben også ansvaret for at sikre, at nye golfspillere opfylder de minimumskrav, som er beskrevet i golfkørekortet ved udstedelse af Dansk Golf Union-kort.